Nedenstående betingelser er gældende, medmindre en anden aftale er skriftligt accepteret af BORG Automotive A/S.
Priser
Alle priser er DAP, 8600, Silkeborg, Danmark, eksklusiv eksportemballage. BORG Automotive A/S’ varer sælges til de, på bestillingstidspunktet, gældende priser og betingelser. BORG Automotive forbeholder sig ret til at foretage prisændringer uden varsel.
Betalinger
Betaling skal ske netto kontant senest ved levering, medmindre anden skriftlig aftale foreligger. Efter forfaldsdatoen tilskrives renter, p.t. 2 procent per løbende måned. Alle varer, leveret af BORG Automotive A/S, forbliver selskabets ejendom, indtil fuld betaling er foretaget af køber. BORG Automotive A/S forbeholder sig ligeledes retten til uden yderligere varsel at ophæve salget, såfremt køber undlader at betale til forfaldsdato eller undlader at modtage varerne, når køber er forpligtet til det.
Levering og reklamation
Alle ordrer accepteres på betingelse af, at BORG Automotive A/S i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder – f.eks. krig, politiske omvæltninger, svingninger i kurser eller i råvarepriser mv. – er berettiget til at annullere ordren helt eller delvist, og/eller til at hæve prisen svarende til de ekstra omkostninger BORG Automotive A/S har måttet afholde som følge af de ekstraordinære omstændigheder. Leveringstiden er alene omtrentlig og uforpligtende og afhænger af, at der ikke er nogen forsinkelser forårsaget af strejke, lockout eller anden Force Majeure. Enhver form for leveringsforsinkelse berettiger ikke køberen til fordring om dækning af direkte eller indirekte tab eller om kompensation eller tilbagetrækning fra købet af de bestilte varer, med mindre andet er aftalt. Hvis ikke køberen har givet klare leveringsinstrukser, bestemmer BORG Automotive A/S forsendelses- eller transportmåden uden noget ansvar med hensyn til, om dette skulle være den billigste og den hurtigste måde. Køber er forpligtiget til straks ved levering at undersøge standen på den modtagne vare og straks at reklamere skriftligt, såfremt køber mener at kunne gøre krav gældende som følge af mangler ved det leverede. Købers ret til mangels-, erstatnings- og eventuelle garantikrav frafalder, såfremt køber ikke har reklameret skriftligt inden 24 måneder efter levering.
Returnering af varer
Varer, der er blevet leveret i overensstemmelse med køberens ordre, men som efterfølgende er blevet returneret, vil alene kunne blive krediteret, såfremt der foreligger en skriftlig aftale herom. Referencer, der ikke længere findes i BORG Automotive A/S’ kataloger og/ eller prislister, accepteres ikke. Et håndteringsgebyr på 20 % af den oprindelige faktureringspris vil blive fratrukket det krediterede beløb. Returvarer, der er blevet accepteret som reklamation af BORG Automotive A/S forud for returneringen vil blive erstattet eller krediteret, men sådanne varer kan ikke gøres til genstand for en fordring om dækning af tidstab, ulejlighed, kommercielt tab, deraf følgende beskadigelse eller andet erstatningsansvar. Fakturanummer og varenummer skal påføres enhver reklamation eller returvare, som dokumentation for at varen er leveret af BORG Automotive A/S.
Produktansvar
BORG Automotive A/S’ ansvar omfatter i intet tilfælde driftstab, tidstab, avancetab eller andet indirekte tab påført køber eller tredjemand. BORG Automotive A/S kan alene holdes ansvarlig, såfremt køber har anvendt det leverede forskriftsmæssigt og i overensstemmelse med BORG Automotive A/S’ instrukser. Ansvaret er ligeledes begrænset til fejl i egne leverancer og er således ikke omfattet fejl, som opstår i forbindelse med, at BORG Automotive A/S’ produkter føjes ind i eller til andre leverancer.
Ombytningsregler
Ved salg debiteres, foruden prisen på ombytningsenheden, et hertil svarende depositum, der fuldt ud krediteres ved Franco returnering inden 24 mdr., med mindre andet fremgår af det relevante produktkatalog, og på følgende betingelser:
Købers betingelser
Eventuelle særlige betingelser på købers ordreformular vil ikke blive accepteret, såfremt de er i strid med BORG Automotive A/S’ betingelser, medmindre der er blevet gjort opmærksom på sådanne særlige betingelser, og BORG Automotive A/S har accepteret dem skriftligt.
Jurisdiktion
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med samhandel mellem køber og BORG Automotive A/S, skal afgøres efter dansk ret og afgøres i henhold til de af Dansk Voldgiftsinstitut vedtagne regler herom, som til enhver tid er gældende ved voldgiftssagens anlæg. Voldgiftsrettens sted er Århus, og voldgiftssproget skal være dansk.
Vi har lavet livscyklus-vurderinger på alle 8 produktgrupper for at vurdere deres miljøpåvirkning.
Se resultater